Sprøjtestøbte emner til industrien
Overalt i produktions- og forarbejdningsindustrien anvendes formstøbte komponenter i plast. Enten som emner i fuld plast eller som komponenter i kombination med andre materialer. A.K. Iversen A/S er en førende producent og leverandør af sprøjtestøbte emner til en lang række brancher, hvor kunderne ønsker høj produktkvalitet, rådgivning, know-how, leveringssikkerhed og ikke mindst fleksibilitet.

A.K. Iversen A/S råder over en bred maskinpark, der gør det muligt, at fremstille vidt forskellige emner i alle plasttyper. Vores kapacitet
muliggør produktion af både individuelle løsninger i serier på få hundrede og i systemleverancer på flere millioner enheder. Hjælpeværktøjer og processtyrede robotter effektiviserer produktionen og nedsætter omkostningsniveauet til gavn for vore kunder.

Produktion af sprøjtestøbte emner kræver stor præcision og nøjagtighed. Disse egenskaber anvender vi overalt i virksomheden, fra produktudvikling til færdig produktion og levering.