Formværktøjer og prototyper
For at opnå de bedste resultater, fremstiller A.K. Iversen A/S selv
formværktøjer og prototyper på et avanceret produktionsapparat. Alle tegninger udføres på CAD/CAM anlæg hvorefter de tekniske data overføres til CNC-styrede fræsere og gnistmaskiner. Formværktøjerne udføres med en ekstrem nøjagtighed, der sikrer særdeles høj kvalitet i de færdigstøbte emner.

Fleksibilitet er nøgleordet hos A.K. Iversen A/S. Med egen værktøjsafdeling, kan vi levere på meget kort tid. 0-serier/prøveforme indenfor en uge. A.K. Iversen A/S servicerer og vedligeholder kundens værktøjer uden omkostninger. Med en løbende vedligeholdelse mindskes risikoen for unødvendig driftstop.

A.K. Iversen A/S har ligeledes mange års erfaring indenfor snit- og
stanseværktøj. Dette gør det muligt at tilbyde kunderne total leverancer hvor metal indgår i det færdige plastemne.